Om Skandi-Bo

OM SKANDI-BO

Stærke glasvægge og kreative løsninger

Hos SKANDI-BO udvikler vi glasvægge, der forener stilren æstetik med en kompromisløs holdning til funktionalitet. Vi er professionelle rådgivere, der forstår at omsætte arkitektens og bygherrens ideer til enkle og stærke komponenter. Vores løsninger er produceret på vores egen fabrik i Danmark af professionelle fagfolk, der har styr på materialernes egenskaber, og som ved, hvordan man forener byggetekniske krav med et innovativt design.

Hos SKANDI-BO har vi tradition for at udvikle stilrene løsninger med fokus på lys og luft. De enkle linjer i vores aluminiumssystemer går igen i alle vores løsninger. Det gælder også vores brand- og lydisolerende vægge, der tilbyder helt særlige muligheder for at kombinere store lysindfald med høj komfort og sikkerhed. For eksempel kan vi tilbyde glasskillevægge og døre, der lever op til den høje brandklassificering, EI60 (BS60).

Vi anvender ikke standardløsninger, men tilbyder den fleksible løsning, der opfylder dit mål, og så er vi kendt for at tage hånd om projektet i alle faser frem til montering og aflevering.


Tag os med på råd fra starten

Alle kan ikke vide alt om glasvægge, døre, låsesystemer mv., men vi ved det meste – og vi stiller os gerne til rådighed med vores viden. Vi kan hjælpe med kreative input allerede inden projektet kommer på tegnebrættet, med sparring under projekteringen, og når vi er i gang, tager vi hånd om projektet i alle faser frem til montering og aflevering.

Professionel rådgivning fra fagfolk


Om du er bygherre eller arkitekt, så er du meget velkommen til at spørge os til råds om glasvægge, der forener stilren æstetik med en kompromisløs holdning til funktionalitet. Vi er professionelle rådgivere, der forstår at omsætte ideer til stærke løsninger. Som fagfolk har vi styr på materialernes egenskaber, og vi ved, hvordan man forener byggetekniske krav med et innovativt design. Allerede før ideen konkretiseres kan vi bistå med rådgivning og tekniske tegninger.

"/

Vi tager hånd om projektet i hele processen


Undervejs giver vi råd og vejledning inden for de områder, der er nødvendige – lige fra indretningsdesign og kreativ sparring til projektudvikling og teknisk rådgivning. Fordi vi laver oversigts- og produktionstegninger, får vi et godt overblik og kendskab til projektet i detaljer. Vi har indblik i hele projektet og bruges ofte som sparringpartnere i alle projektets faser.

"/


Høj finish og stor fleksibilitet

Da alle vores løsninger specialfremstilles, er vi meget fleksible og altid lydhøre for nye ideer. Vores produkter undergår en lang række tests og bliver løbende udviklet. De fleste medarbejdere har været hos os i rigtig mange år. De har en god portion know-how og stor kreativitet, som de gerne bruger, når nye udfordringer skal løses.

Håndværk hele vejen igennem


Vores elementer kommer ikke bare ud af en maskine. Selv om vores systemer bygger på standardelementer, kommer alle dele gennem vores medarbejderes kyndige hænder. Så der bliver sørget for, at den helt rigtige finish er i hus. SKANDI-BO har fabrik og hovedkontor på Vestsjælland, hvor der har været fabri­kation af vinduer og døre i en menneskealder – først i træ og siden udelukkende i aluminium. Vi har valgt at specialisere os i indendørs glasskillevægge og tilhørende døre, mens design og produktionsmetoder løbende er blevet raffineret.

"/

Præfabrikation sikrer høj finish og hurtig montage


Både rammer og karme er præfabrikeret og samlet i vores produktion. Det betyder, at vores kvalitetssikring gælder det færdige produkt, der emballeres omhyggeligt, så det er klar til at blive monteret. Da elementerne leveres færdigsamlede, kan de monteres af enhver håndværker, der kan isætte fx vinduer. Fremgangsmåden betyder, at monteringstiden ude på byggepladsen bliver kort, og risikoen for fejl minimeres. 

"/

SKANDI-BO A/S 2018 - All rights reserved