previous arrow
next arrow
Klik på billedet for at se det i fuld visning

Psykiatrisk Afdeling, Vejle Sygehus

Hospitalet er et 17.000 kvadratmeter stort nybyggeri, der blev taget i brug i foråret 2017, og rummer psykiatrisk afdeling, psykiatrisk akutmodtagelse, døgnpladser samt børne- og ungdomspsykiatrisk ambulatorium.

SKANDI-BO har leveret alle indvendige glasvægge i henholdsvis uklassificeret og brandklassificeret fra E30 – EI60, i alt mere end 1.200 kvadratmeter glasvægge. Hertil over 100 glasrammedøre og mere end 200 træpladedøre med en slidstærk laminatoverflade. Træpladedørene indgår sammen med glasvægge som side- og overpartier eller i større forløb som samlede partier. Da det er et psykiatrisk hospital, indgår der også sikringsglas i partierne og sikringszoner, som skal kunne håndteres i dørenes adgangskontrol og låsesystem.

Alle produkter er leveret i SKANDI-BO’s ID85 rammesystem, der er karakteriseret ved, at profilerne har helt samme dimensioner i både brandklassificeret og uklassificeret udgave.

Læs mere om byggeriet i Dagens Byggeri 

Arkitekt: Arkitema MOE
Entreprenør: MT Højgaard
Detaljer: P4a sikringsglas, komplekse låse- og beslagløsninger

Udtalelse

Om Psykiatrisk Hospital Vejle fortæller Stence Guldager, der er arkitekt og senior kreativ leder hos Arkitema Architects: ”Inde i bygningen har vi brugt meget glas, primært for at give både patienter og ansatte et godt overblik, hvilket giver dem tryghed. De mørke døre står markante, hvilket blandt andet gør det let hurtigt at orientere sig. At rammer og profiler er ens for både de brandklassificerede og uklassificerede dele, giver et gennemgående harmonisk og roligt udtryk”.

SKANDI-BO A/S 2018 - All rights reserved