Klik på billedet for at se det i fuld visning
Psykiatrisk Afdeling, Esbjerg Sygehus
Psykiatrisk Afdeling Esbjerg er et godt eksempel på, hvordan glasvægge kan binde renovering og nybyggeri sammen og opfylde alle krav til et moderne psykiatrisk hospital. Såvel i den gamle hovedbygning med klassiske sprossevinduer som i de nye tilbygninger er det gennemgående træk transparente indvendige glaspartier.
SKANDI-BO har leveret 1.000 kvadratmeter glasvægge i ID85 i henholdsvis uklassificeret og brandklassificeret. Hertil over 130 glasrammedøre og mere end 20 træpladedøre. Glaspartier og glasdøre lever op til forskellige krav til brandsikkerhed, lys, lyd og brud, ligesom alle døre er kodet til forskellige sikkerhedsniveauer for personale, patienter og gæster.
Læs mere om byggeriet i Licitationen
Arkitekt: Arkitema Architects
Detaljer: P6B sikringsglas, komplekse låse- og beslagløsninger
Udtalelse
Arkitekt Jørn Juul Sørensen fra Arkitema Architects fortæller om baggrunden for at pege på SKANDI-BO som glasleverandør til Psykiatrisk Afdeling Esbjerg: ”Vi kigger mest på, at elementerne er elegante og passer ind i et stramt designet byggeri, men vi hører, at den større overskuelighed og gennemsigtighed også betyder meget for medarbejdernes arbejdsmiljø. De føler sig mere trygge, det har lettet deres arbejde og giver større sikkerhed, når de således kan overskue et patientafsnit med gårdhave fra vagtstuen.”
Som hovedentreprenør på Psykiatrisk Afdeling Esbjerg fortæller senior projektchef Ole Møller Petersen hos NCC Constuction Danmark A/S om samarbejdet med SKANDI-BO: ”At levere glaspartier og -døre til et psykiatrisk sygehus er overordentligt kompliceret, da der overalt er forskellige krav til glasvægge og -døre (brand, lyd, sikring, sikkerhed, beslåning), men SKANDI-BO har gode produkter, var yderst kompetente i deres projektledelse og løste opgaven til fuld tilfredshed”.